Hvis man skulle beskrive hvor dygtige og talentfulde disse to unge musikere er, og hvor mange internationale konkurrencer og priser de har vundet, så ville der ikke være plads nok i dette program. Men læs, hvad de selv skriver om den musik, de vil spille:
I denne koncert kommer vi til at opleve tre store sonater for violin og klaver, skrevet i vidt forskellige tider og under meget forskellige omstændigheder – men alle med en dyb menneskelig resonans, som føles nærværende i dag.
I sin violinsonate, skrevet i krigsåret 1915, søger en sygdomsramt Debussy tilbage til gamle musikalske traditioner. I musikken åbner der sig en befriende leg, fyldt med optimisme og livskraft. Debussy vidste endnu ikke, at han var dødssyg; men det blev hans sidste værk.
Prokofiev skrev sin første violinsonate i årene 1938-1946 efter sin tilbagevenden til Sovjetunionen. Han havde store forhåbninger til at kunne etablere sig i hjemlandet. Men Stalin styrede landet med hård hånd. Man mærker både krig, gru og kampvilje i Prokofievs virtuose sonate. Sonaten blev belønnet med en Stalinpris, men året efter smuldrede alt for Prokofiev, der blev stemplet som formalistisk - en slags bandlysning under Stalin.
Koncerten rundes af med Brahms’ fredelige og livgivende 1. sonate, komponeret ved Wörther See – det østrigske middelhav. Her nød han morgensvømmeture og arbejdede i ro på et sted, hvor luften er så tyk af melodier, at man skal passe på ikke at træde på dem! - som han selv sagde, alt imens han sugede melodierne til sig. Clara Schumann – hans livslange sjæleven – skrev om sidste sats at det var den musik hun ønskede at høre på sin rejse til det hinsides.